Alt det praktiske

At sejle med ÆrøXpressen i det smukke farvand mellem Langeland og Ærø er en krydstogtoplevelse i sig selv, så man drømmer sig væk og blot nyder turen. Men der er dog en række praktiske forhold, vi gerne vil gøre opmærksom på.

Kontorets

åbningstider

Pladsbestilling

og mødetid

Regler for

afbestilling

Marstal og

Rudkøbing havn

Parkering

på havnene

Behov for

assistance?

Rejser med

kæledyr

Billetter

og kort

Faciliteter

på færgen

SKAL DU TIL ELLER FRA ÆRØ?

Book din tur her

Kontorets åbningstider

Kontoret har åbent 9:00 - 16:00 alle hverdage, hvor man kan

blive betjent per mail eller telefon: [email protected]

og telefon: +45 7370 7800

Kontoret har lukket lørdage samt søn- og helligdage.

Uden for kontorets åbningstider er der en SMS service beregnet på akutte henvendelser, der ikke kan klares inden for kontorets normale åbningstider. Send SMS til +45 3050 5991.

Pladsbestilling og mødetid

Pladsreservation og køb af billetter foretages på vores online booking.

Man kan også købe billet på kontoret i Marstal eller ombord på færgen.

Alle billetter skal betales online ved bestilling medmindre man har et klippekort, som man vil anvende ved billettering på færgen.

Mødetid for bilister med pladsreservation er senest 10 minutter før afgang. Kommer man senere bortfalder ens pladsreservation og man må køre i opmarchbåse for biler uden pladsreservation.

Regler for afbestilling og refusion af købte billetter

Bestilte og betalte billetter kan refunderes indtil en ½ time før planmæssig afgang. Dette kan man selv gøre via linket "Ret din booking" i bookingbekræftelsen, ved log in på ”Min side” eller ved telefonisk henvendelse til kontoret på +45 7370 7800. Uden for kontortid kan man sende en SMS til vores akut telefon +45 3050 5991.

Man kan også indtil ½ time før afgang flytte sin reservation til et andet tidspunkt på selve dagen eller til en senere dag under forudsætning af plads den pågældende afgang. Man kan naturligvis også benytte sin billet som betaling for en chancerejse den pågældende dag.

Marstal og Rudkøbing færgehavne

Det er nemt at finde vej til færgens anløbssted både i Rudkøbing og i Marstal. Allerede ved indkørslen til byerne er skilte, der viser derhen.

Rudkøbing færgehavn: Havnepladsen 1, 5900 Rudkøbing. Koordinaterne: 54.937453, 10.702961

Marstal færgehavn: Havnepladsen 8, 5960 Marstal. Koordinaterne: 54.856403, 10.521553

Når man ankommer til Havnepladsen i begge færgehavne er der en oversigtsplanche, der viser hvilke opmarchbåse, der er til biler med pladsreservation og hvilke der er til biler uden pladsreservation. Har man en pladsreservation skal man møde op senest 10 minutter før planmæssig afgang for at kunne køre i opmarchbåse for reserverede biler. Kommer man senere må man køre i opmarchbåsen for biler uden pladsreservation.

Der er i begge færgehavne informationsskærme, der viser den aktuelle sejlplan og som giver information om aflysninger, større forsinkelser og evt. ekstrature. I Rudkøbing findes informationsskærmen i venteværelset i det gule hus ved færgen. I Marstal findes informationsskærmen i vinduet til færgens kontor.

Parkering på havnene

Der er i begge havne muligheder for langtidsparkering uden betaling og med kort afstand til færgen.

Se hvor på nedenstående kort over havnene.

Langeland Kommune henviser derudover til Bellevue (vejen bag rækkehuse ved færgen), både-opbevaringspladsen ved Skudehavnen og til de få pladser ved den gamle busstation. Der er ligeledes en parkeringsmulighed tæt på Torvet i Rudkøbing (indkørsel efter slagteren). Parkering sker naturligvis på eget ansvar.

Parkering i Rudkøbing

I Rudkøbing kan du parkere tidsubegrænset ganske tæt på færgelejet. Du skal blot gå små 200 m.

Parkeringspladsen som ligger ved Havnekiosken Sekskanten er gratis.

Parkering i Marstal

I Marstal kan du parkere lige ved færgelejet. Du skal blot gå mellem 20 - 100 m. Der er 2 parkeringsområder ganske tæt på. Den ene er skråparkeringen parallelt med opmarchbåsene.

Den anden ligger lige bag ved Havnekiosken. Begge p-pladser er gratis og tidsubegrænsede.

Rejsende med behov for

ekstra assistance

Forhold for gangbesværede:

Til gangbesværede, kørestolsbrugere, folk med barnevogn eller andre, der har svært ved trapper, er der i vogndæksniveau indrettet en passagersalon med 10 siddepladser og handicaptoilet. I denne salon er der gulvplads nok til at man kan forflytte sig fra kørestol til stolesæder, eller placere en rollator i salonen og sætte sig på stolene i salonen. For folk i bil, der har brug for denne salon, er der på vogndækket markeret to bilpladser lige foran og lige bagved døren til dækssalonen. Disse pladser kan bookes ved pladsbestilling ved at sætte et ”D” (dækssalon) efter bilnummeret. Så ved besætningen, at bilen skal parkeres tæt på dækssalonen. Kontakt os gerne hvis du har brug for hjælp til booking.

Assistance ved landgangen og i dækssalonen:

Ved ekstremt høj- eller lavvande, kan broklappen være lidt vanskeligere at forcere for gangbesværede. Vores besætning, der i forvejen befinder sig på dækket og leder passagererne ombord eller i land, tilbyder gerne deres assistance, hvis nogen skulle have behov herfor.Ved ankomst sikres det ligeledes, at passagererne i dækssalonen, får tilbudt hjælp til at forlade færgen, såfremt behovet opstår.

Service i dækssalonen:

I dækssalonen kan der købes kaffe, the og andre varme drikke i automaten, der tager kreditkort og MobilePay. Ligeledes er der mulighed for at købe øl, vand, slik og snacks, der befinder sig i det opstillede køleskab. Betaling med MobilePay.

Personer med særlige behov:

Ombord på færgen er der installeret blindskrift på indvendige og udvendige gelændere. Højtalerinformationer om bl.a. sikkerhedsforhold samt iland- og ombordstigning/kørsel, lyder ved hver ankomst og afgang. På opsatte infoskærme rundt på skibet vises samme informationer. Til personer, der har brug for afskærmning, er der indrettet et område med afskærmede siddepladser i den øverste salon.

Rejser med kæledyr

  • Det er tilladt at medbringe kæledyr på rejsen.
  • Dyr må under ingen omstændigheder være på sæderne i salonerne, men skal opholde sig på gulvet. Vi må desværre ofte skifte sæder på grund af urin.
  • Dyr må gerne opholde sig i bilerne under overfart.
  • Der er vandskåle med frisk vand til dyr lige ved trappen i dækssalonen.
  • Urolige og/eller gøende hunde henvises venligst til soldækket.
  • Besætningens vejledning skal til enhver tid efterkommes.

Billetter og kort

BILLETTER

Når du booker billetter kan du booke enkeltbilletter eller returbilletter. Du betaler for dine billetter ved bestillingen. Billetter sendes til din e-mail adresse og du skal medbringe billetter ombord for billettering enten som udprintede billetter eller til fremvisning på din telefon. Har du glemt dine billetter, må du købe nye billetter ombord.

KLIPPEKORT/PENDLERKORT

Rejser du med os ofte, kan du få fordel af at købe et klippekort. Vi tilbyder 10 tursklippekort til person og til bil. Kortene er ikke personlige og kan anvendes af hele familien. Vi har også 20 turs pendlerkort til person og til bil. Pendlerkort kan kun købes af personer med folkeregisteradresse på Ærø og hovedarbejdsplads uden for Ærø eller for personer med folkeregisteradresse uden for Ærø med hovedarbejdsplads på Ærø. Dokumentation skal forevises. Pendlerkort er personlige og kan kun benyttes af den person kortet er udstedt til.

Alle klippekort kan fra 2024 anvendes hele året.


GAVEKORT

Vil du glæde et familiemedlem eller en god ven med et gavekort til ÆrøXpressen? Så ring eller skriv en mail til os med din bestilling.

Faciliteter på færgen

Catering

Ombord findes automater med drikkevarer, chokolade og snacks i både hovedsalon og dækssalon. Samt en fryser med is i hovedsalon. Betaling sker med kreditkort eller MobilePay.

Gratis WiFi

Vi tilbyder dig gratis WiFi ombord på "ÆrøXpressen". Alt hvad du skal gøre er at oprette forbindelse til WiFi netværket "AeroeXpressen free WiFi", acceptere GDPR (politik om beskyttelse af dine informationer) og du er klar til at gå på nettet.

Infotainment

På vores opsatte skærme finder du informationer om skibet og om sikkerhed ombord. God fornøjelse.

Toiletter

Der findes 2 toiletter i hovedsalonen, 1 toilet i stillesalonen samt et handicaptoilet i dækssalonen.

Hittegods

Hittegods fundet på færgen afleveres til færgekontoret på Marstal Havn. Her opbevares de glemte sager i op til 2 uger, hvorefter de overleveres til enten politiets hittegodskontor (ved hittegods af særlig værdi) eller til genbrug.